I guder hvor er jeg træt
Jeg har for første gang i lange tider måtte bide i græsset og melde afbud til to arrangement. Efter 3 timers søvn og en lettere hysterisk dag hvor jeg arbejdede til kl. 18.00 er jeg ved at gå i coma. Så Videnskabscafeen må vente til næste gang, jeg holder ellers meget af deres arrangementer og min anden mødregruppe må spise mad på fredag uden mig.
Alligevel har jeg en boblen og kildren i maven, fordi det ser ud til at et længe ønsket projekt måske alligevel kan opstartes. Lad os nu se!
Jeg ser fremt il 1. april hvor den hersens fundraisingkampagne da forhåbentligt er overstået og hvor Koreaklubben har fået sine engelske artikler samt et lillehængeparti også skulle være vel lavet.
Ak. jeg kan i det mindste sige, jeg døde aktiv.