Eat my Shorts

til sommer, Nice, Berlin, udfordringer, udvikling og i bund og grund fri leg i Yong Suns hoved…..AHHHHHH.

Jeg har ikke arbejdet seriøst med film og video siden 1997 og sidste år startede jeg op i det små. Nu begynder det lige så stille at rulle og her er min første videoproduktion. Imorgen bliver jeg nødt til at investere i noget udstyr 🙂

Min søn, mit yngste hjertebarn valgte en nonfirmation, så vi valgte at fejre at han trådte ind som verdensborger istedet. Der var oppustede kloder i loftet, flag fra mange lande, langborde, blomster og lys i farverne blå, grøn og hvid. Der var mad fra 4 verdenshjørne, vi spiste kenyansk mad, koreansk og thailandsk mad, amerikansk…

Når man fundamentalt svigtes med retraumatisering som resultat, er en af de værste ting, at noget af det man tidligere elskede, nu forbindes til retraumatiseringen. Dvs de nu tillægges en tung symbolik, der giver et alt for dybt stik i hjertet. En af de ting, jeg var bange for ville have været ødelagt var beot-ggot nori…

Jeg har ændret mit navn. Dels har jeg fjernet et navn, jeg ikke længere kan bære og dels har jeg i mange år følt mig hjemløs i mit navn. Den primære og vigtigste ændring er, at jeg endeligt har fået modet til at tage mit koreanske navn Yong Sun [jung sun] – men ikke blot…

Det kommer ikke som en overraskelse for de fleste, men for de få som ikke har regnet det ud, så er jeg ved at blive skilt. Det første officielle skridt er taget og det er ok. Èn ting slår mig altid i sådanne processer, for jeg har været i én før – det er hvordan…

Jeg kryber til korset i denne højhellige påsketid og tilstår – jeg fejlede i Berlin og købte tøj og en læbestift, det er så anden gang jeg er faldet i. Damn…det er sværere end jeg troede. Det affødte så en tårevædet tilståelse i nonshop gruppen på facebook, hvor jeg bl.a. blev spurgt til mine indre…

Jeg har i den seneste tid fået tid til at arbejde kreativt og det har været og er som et forfriskende brusebad i mit indre. Men er du gal, hvor suger de kreative processer megen tid og energi – langt det meste af en dag kan gå med at gå og nulle rund og så…

Jeg stiger op fra et dybt hul, jeg har været i i 8 måneder. Det river og slider i mig for at blive i hullet – men lyset lokker og min krop savner at blive set og mødt af kærlighed og omsorg. Det har været svært at erkende at den jeg elsker ganske enkelt ikke…

Jeg har længe været holdt fanget – kuet og fastgjort af min egen angst. Jeg har ventet på andre og i den venten har jeg glemt mig selv. I den tilstand er der ingen frihed – jeg har båret mit eget fængsel med mig og al den smerte og al den sorg har tynget min…