Eat my Shorts

Der er gået 3 måneder og alle har glemt, at du er død. Jeg savner et spøgelse, jeg græder over intet, jeg mangler en ikkeperson i mit liv. Det forventes at jeg er kommet mig, at jeg er normal igen, at jeg kan fungere og performe og le, somom du aldrig har eksisteteret, somom din…

Jeg ved, der er sagt mange faktuelle, kærlige og fine ord til dig på slovakisk – så derfor vælger jeg at tale til dig på dansk. For dansk var det sprog du lærte mig og det sprog, vi delte. Vi står her din lille danske familie, vi står her fordi du valgte at blive her.…

Alle andre kan skrive så uendeligt smukt om savn og sorg og mor og alle de forsvundne ting. Jeg kan kun være vred. Jeg kan ikke skrive om alle de skjulte ting, jeg kan ikke møde forventningen om, at al den afmagt skal kunne omsættes til poetiske former, der beriger verdenen. Verdenen beriger ikke mig,…

det bliver bedredet er ikke ment sådander venter noget andet om hjørnetdet er jer og ikke mig – hvornår må jeg være til?

Min ene side er skæv af vinden, der sliber og slider min form – et konstant pres på tung form.

Jeg er alt for meget i alt det, jeg ikke er, i min overfladiske akademiske alt for besværlige tilgang, i min insisteren på at være. Jeg er alt for vred i en alt for emotionel, neurotisk, hysterisk følelse, der aldrig kan være viden eller andet en dine synsninger. Men jeg er – uden for dit…

ikke et brugbart ord kommer ud af mine fingre.

når jeg engang knækker koden:1. At tilgive traumer, der spærrer – og stadig trække vejret2. At tilgive mig selv – og mene det3. At leve – uden skam

Lytter dybt ind til mit uregelmæssige hjerte og får en fortælling og et ønske om et liv, jeg ikke kan honorere. Sådan kan jeg i dyb hemmelighed føle mig fejlslagen overfor mig selv. At leve af mit hjerteblod kan jeg kun, indtil jeg har suget al næring ud af blodcellerne og mavens realitet banker på.…