Jeg ved, der er sagt mange faktuelle, kærlige og fine ord til dig på slovakisk – så derfor vælger jeg at tale til dig på dansk. For dansk var det sprog du lærte mig og det sprog vi delte.

Vi står her din lille danske familie, vi står her fordi du valgte at blive her. Men jeg vil savne dig far, sandheden er nok, at jeg har savnet dig alle de 24 år, du boede her. Savnede tilgængelighed, umiddelbarhed og samtaler.
Vores forhold var kompliceret, fordi vi var for langt fra hinanden. Men kærligheden til sproget, til samtalen -og til tider enetalen havde vi tilfælles. Vi mødtes i peorsien, i sprogets finurligheder og i kærlighed.

Jeg ved ikke hvor længe samtalen vil fortsætte – i mit hoved et stykke tid endnu.
Jeg ved ikke hvor længe jeg vil savne dig – igen et godt stykke tid.
Men jeg ved, at alt hvad du lærte os
– at kende forskel på ret og forkert
– evnen til at finde glæde i di små ting
– glæden for god mad – og de gode historier
alt det vil fortsætte.

Jeg synes ikke jeg fortalte dig, at jeg elskede dig
jeg synes ikke du fortalte, at du elskede mig
Men jeg ved du elskede mig – elskede os og jeg håber du ved at vi elskede dig.

Jeg ved du var stolt af mig – af os – men ved du at vi var stolt af dig
– af din gæstfrihed
– af din stædighed
– af din nyshgerrighed

Du ville have elsket den udsigt, du har nu – jeg kan høre dig sige “her ligger man godt” efterfulgt af en lille latter. Du vil stige op og røre ved hver en spire, gribe om de afdøde blomsterhoveder for at sprede deres frø mens du klager over de stakkels gartnere, der er her om hvordan de gør altidng forkert.

Kære far
Du var elsket
Du gjorde en forskel
Du er savnet

Benedict Benjamin Gullach
08-01-1938 – 18-03-2024