Jo ældre jeg bliver, jo yngre bliver mit indre – det er en tilstand af indsigt og udsyn, der konstant udvider sig. Indsigt i hvor snæver jeg er som menneske og krop og udsyn i hvor mange lange gange mine livsmønstre skaber. Der er gravet huller, jeg falder i, men faldet er ikke så farligt længere og for hvert nyt møde jeg falder i, mærker jeg bunden af hullet hurtigere og hurtigere.
Jeg ønsker mig et møde, hvor hullet bliver fyldt op, hvor kroppen udvides og udsynet bliver uendeligt.