Jeg er alt for meget i alt det, jeg ikke er, i min overfladiske akademiske alt for besværlige tilgang, i min insisteren på at være.
Jeg er alt for vred i en alt for emotionel, neurotisk, hysterisk følelse, der aldrig kan være viden eller andet en dine synsninger.
Men jeg er – uden for dit blik, uden for din bedømmelse har jeg en krop der er. En krop uden magt, uden sprog uden midler, en krop der stædig og overlevelsesparat insisterer på at være oprejst.
Vidste du det? Vidste du mig? Vidste du eksistensen uden for din viden?