Jeg holder rigigt rigtigt meget af mit nye arbejde, solbeskinnede kontor, gode kolleger, udfordrende opgaver, fint med fryns og en acceptabel løn (min teenagedatter læser med og bliver jeg for positiv her, fosser pengene bare ud af statskassen).
Men af en eller anden grund insisterer dette arbejde på at køre med lotus notes – hvis software kunne opkaldes efter turistatraktioner, ville dette nærme sig “sukkenes dal” eller “grædemuren”. Derfor er det yderst begrænset, hvad man kan udstyres med på smartphonesiden og jeg har nu fået en Sony Ericsson P990i – er I klar over hvor stor den er? Så nu har jeg Sukkenes dal med ekko i tasken hver dag. Valget stod mellem hp, sony ericsson og qteck – alle ældre modeller på størrelse med 3 dubloklodser og ca. lige så kønne.
Hvad tænkte I på da I designe den? Det var ikke svage kvindehåndled og små dametasker. Siden jeg blev udstyret med udyret, har jeg ikke turde køre ad Jagtvej i tilfælde af den skulle blive forvekslet med en brosten.
Nå, men af kom klappen og indkøbt blev et kæmpe læderetui for at beskytte den mod mine læbestifter, kuglepenne, tyggegummi, vådservietter, elastikker og hvad jeg ellers har af gode sager i dametasken – det hjap bare ikke på synkroniseringsevnerne. Softwaren tager en krig at installere og jeg har stadig ikke fået kontakt med dimsen endnu, godt det snart er påske, så har jeg 5 dage til at bande over den i. Behøver jeg at sige den naturligvis ikke snakker sammen med Vista, som er istalleret på min hjemmearbejdesplads, en bærbar acer – der røg den fordel.