Vi er gået ind i 2014 og endeligt kan jeg lægge et langt og hårdt år bag mig – dragens og slangens år er ikke kompatibelt med mig. I år starter mit egentlige arbejde – sidste år skete tingene af sig selv, fordi jeg ikke kunne andet. Jeg kunne ikke andet end passe på mig selv, jeg kunne ikke andet end se på hvad der blev skabt ud af mig, jeg havde ingen kontrol. Men langsomt har jeg fået kontrollen tilbage og her er det, jeg kan mærke jeg skal være særlig opmærksom på ikke at falde tilbage i nogle mønstre og grænseløsheder, jeg bærer med mig som et stigma.
Jeg har fået min krop tilbage – langsomt har jeg vundet den ind og vakt den til live. Jeg har tænkt, skrevet og tilgivet, og jeg har skabt mig selv – støbt mig igen i en form, jeg bedre kan leve med. Men jeg er skrøbelig og skal ikke glemme at hærde denne nye form.
2014 er de lange processers år – i 2013 skabte jeg en del mindre ting, men i år arbejder jeg med ret store projekter, der ikke vil emancipere lige med det samme – det er andre processer, det skaber andre frustrationer men det er godt.
2014 er forhåbetlig også det år hvor min første digtsamling vil udkomme, jeg arbejder på den, den vil ikke helt som jeg vil – men det skal nok komme.
Og endeligt er 2014 det år hvor jeg vil lade ting komme til mig – lade mig forkæle taknemmeligt af livet og se hvad der sker – jeg øver mig nemlig stadig i at give slip.