Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Jeg sad hos bedsteveninden igår og talte parforhold – det er der ikke noget nyt i og vi forstår begge hinandens snørklede kærlighedsveje og ikke mindst overraskende og for andre uforståelige valg.

I foråret gik jeg næsten direkte fra ét parforhold over i et andet – noget ganske ulig mig og når jeg har set det hos andre, har jeg i mit stille sind fordømt det. Måske jeg derfor selv skulle opleve det og lære at slippe den fordømmelse. To mænd byttede plads – hvor den ene gik fra at være kæreste til ven så gik den anden fra at være ven til kæreste.

Manden jeg gik fra havde og har den smukkeste sjæl og jeg oplevede en tæt, harmonisk og hjertevarm kærlighed. Den kom nemt og blev accepteret af os begge rimeligt hurtigt. Der var forskellighed men også rum til forskellighed og der var dyb hengivenhed og inderlighed. Intet gik i og for sig galt – vi manglede bare tiden. For jeg har et dybtfølt ønske om at stifte familie igen – et ønske jeg én gang satte på stand by i 5 år for en mand, der i sidste ende ikke ville det med mig og hvor jeg svor, at det ønskede jeg ikke at gøre igen. Jeg har aldrig rigtigt tilgivet ham, at han stjal disse år fra mig, så dybtfølt er dette ønske. Denne smukke sjæl bad mig om det samme – om at vente – men jeg kan bare ikke vente længere, biologien og hjertet kan ikke vente, så jeg valgte at gå.

I det øjeblik jeg gik trådte min nuværende mand uventet ind på scenen – og jeg var ikke et sekundt i tvivl om at dette måtte jeg tage alvorligt og lytte til. Dels fordi jeg har kendt denne mand gennem 3 år og været ham nær i næste alle situationer og dels fordi jeg aldrig har været i tvivl om, at der eksisterede stor kærlighed mellem os – jeg havde bare ikke troet, det skulle realiseres i dette liv.

Men det var ikke nemt, på den ene side at sidde og græde over tabet af en smuk sjæl og på den anden side glæde sig over etableringen af det nye parforhold. Det kunne kun lade sig gøre, fordi den nuværende mand også var og er min bedste ven og kunne rumme jeg sad og græd over en anden, samtidig med vi byggede parforholdsrelation op mellem os – kærlighedsrelationen eksisterede jo allerede og fordi den anden, ham med den smukke sjæl valgte at rumme mit valg. Jeg er så heldig at den smukke sjæl positivt tilvalgte en accept af mit valg og stadig forsøger oprigtigt at glæde sig på mine vegne. At han kan møde min nuværende mand uden vrede og uden modstand.

Jeg bliver så rørt – rørt over dem begge, rørt over jeg er så heldig, jeg kan beholde dem i mit liv, rørt over at jeg oplever det lyse, smukke, positive og kærlighedsnære – selv i et brud og en svær overgang. Det står i skærende kontrast til den voldelige, mørke og negative energi jeg oplevede for bare 2 år siden. Så hver dag takker jeg dem i mit stille sind – mine to mænd. Fordi de lettede overgangen, fordi ingen af dem slap mig eller lod mig i stikken, fordi de er så pokkers smukke begge to. Begge får de mig til at tro på kærligheden og det positive tilvalg.

Comments

  1. Jeg forstår godt at du er rørt og taknemlig. Smukt skrevet.

    P.S. Mænd er seje! (mange er ihvertfald 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *