Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

For et år siden lå jeg i min seng og græd – græd fordi jeg endnu engang måtte konstatere at jeg ikke evnede at vælge det gode til, græd fordi mit traumer var vækket og brølede gennem min krop, græd fordi jeg ganske enkelt ikke var blevet behandlet godt. Græd fordi mit liv brød sammen.

For et år siden mistede jeg mit job, mistede mig selv, mistede en del af min familie.

Men livet har det med at give gaver når man allermest har brug for det og det viste sig at jeg fik den største af dem alle. Jeg fik:

  • Øjnene op for at al den håbløse kærlighed jeg øsende kvælende ud over andre skulle bruges på mig selv
  • Muligheden for at arbejde meget mindre og at at vinkle det arbejde ind på noget, jeg bedre kunne lide
  • Mulighed for at udfolde min kreative side

Det har være et godt år, jeg fik givet slip på grundangsten – traumet sidder der og vil sikker altid være en del af mig i større eller mindre grad, men jeg har fat om nældens rod og er kærlig overfor det og mig selv.
Jeg er blevet selvstændig og det går godt – jeg har kunder i biksen og det er sjovt.
Jeg har rejst med sjove kærlige mennesker, der elsker mig og jeg har smukke ture foran mig – Kina, Marocco, Korea og Japan venter på mig.
Jeg har udstillet, performet, lavet film og udgivet cd – gaver i en lang bane og det ser ud til at fortsætte måske med en bog – jeg er ganske enkelt lykkelig.

Det handler om jeg er hjemme i mig selv og jeg kan godt og vil mig det godt. Jeg savner en del af min tidligere familie, kan mærke jeg savner at vide, hvordan de har det og være dem nær, men det er ikke mit og ikke mig, der skal passe på dem længere. Så tak til du, der skulle give mig mit livs største lektion – det var hårdt men det var det værd. Mit liv udfolder sig i de retninger jeg ønsker og jeg er det værd.

Jeg har det godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *