For 35 aar siden kom et ukendt barn til Baby City Hospital – skoedesloest navngivet og endnu mere skoedesloest registreret. En alder blev estimeret og en sygeplejerske gav hende sandsyneligvis en tilfaeldig dag som foedselsdag og Young San blev uvilligt foedt for anden gang ind i det Koreanske system.
Jeg gaar i mine gene spor og de er saa udviskede, at jeg ikke engang laengere kan tyde omridset eller retningen – ligesaa udviskede som mine erindringer om mig selv i denne dumpe dyne af varme, der faar sveddraaber til at loebe ned i mine sandaler.
Sprog flyder omkrig mig uden et reelt holdepunkt og jeg afleverer underlige souvenirs fra Danmark til hoejre og venstre med haab om, at bare een kan fortaelle mig lidt om mig selv. Det er et forfaengeligt haab og jeg maa acceptere en dag, at mit biologiske ophav ikke kan findes i dette land lagt fra livet i Norden. Der er mange, der finder et navn, mange der finder en foedselsdag, men jeg er ligesaa blank, som jeg var foer. Jeg ved endnu ikke, om jeg er skuffet.