En officiel snotnæse på nu anden uge er et godt skalkeskjul for, at jeg i virkeligheden sidder og snifter over lækkermåsens afrejse. Men en sund og stærk karrierkvinde som jeg, kan jo ikke officielt sidde og græde snot over, at hun ikke har et styks bestemt mandfolk indenfor rækkevidde – vel?
Men når så det er sagt, så må han gerne se at komme hjem – for lige om lidt er forkølelsen og halsondet ovre og hvilken undskyldning skal jeg så bruge for at sidde på mit kontor og ligne en trist konsulent – den økonomiske krise igen igen?