Nu har jeg gået og harseleret over programmet “Vild med dans”, fordi det tog overskrifter i medierne – Skidt med folkedrab i Dafur eller miljøkatastrofer – Annette Heick er stemt ude men får istedet lov til at danse til en rigtig konkurrence??? Så er det mors pick up går i hak og hopper af pladen med en led lyd.
Men for første gang i 100 år havde jeg en fredag aften, hvor jeg var helt alene – og jeg mener helt alene – uden børn, mand og venner, der kunne tvangsindlægge mig til Disneysjov, krigsfilm eller små smalle koreanske eksperimenter. Så jeg vaskede tøj og satte mig ned for at programmet, jeg har elsket at hade, lige siden det blev lanceret. Det resulterede i, at jeg ikke engang hader det længere, nu har jeg blot en lettere kvalme af kedsommelighed i maven, for undskyld mig, men hvor f….. ligger underholdningsværdien?
Nu er jeg i forvejen ikke en fan af ball room danse – jeg mener mage til kunstig, hårlaks, solariebrun, similiopsatæstetik skal man lede længe efter og jeg får associationer til bodybuilderkonkurrencer og pagentshows. Men når man så tager en flok semikendte amatører og dresser dem ud foran et dommerpanel, der nok er endnu mere ligegyldige og ukendte både i forhold til deres kommentarer og deres personage, så er bunden nået. Jeg er færdig med i det hele taget, så meget som kommentere dette program og vil nøjet med at konstarere, at Danmark endnu engang er rykket ned i min indre rangstige over, hvor lavt vi kan synke som nation i forhold til vores fælles kultur – og at der er endnu et punkt, hvorpå jeg markant må erkende, jeg ikke er en del af den danske nation.
Det eneste der var endnu mere deprimerende var at da jeg zappede videre løb jeg ind i en række kopiprogrammer, hvor totalt ukendte dansede på livet løs. Ærlig talt – kan vi ikke snart blive enige om, at der skal være en kvote for hvor mange sportsgrene, man må udsætte for disse latterlige koncenpter eller som minimum at man i det mindste vælger virkeligt kendte. Hvad bliver det mæste: “Vild med curling” – se Simon Juhl, Thorkild Thyrring og Casper Christensen (for han er ved gud grød alle steder) svinge kosten? Eller “Nå så du tror du kan være SOSUP-medhjælper” – følg den overdådige casting, hvor 12 unge skal udvælges til at dyste om titlen som årets SOSUP’er. Se om de har et talent indenfor rengøring, kørestolsskubning, indkøbstilrettelæggelse og generel small talk med ældre. For slet ikke at snakke om de fantastiske fem, der denne gang er på tur blandt de hjemløse for at give dem tips og tricks til, hvordan de hjemløse ved de rette manerer sikrer street credibility og finder matchende tørklæder i affaldscontainere til dem selv og deres store hunde, mens fra “Skrot til slot” rykker ind og smider deres telt ud og for de 50 kr. de får pr. kilo omdekorerer budskadset på Israels plads, så der er mere sammenhæng mellem buskene og det nye brugte telt, de får smækket op.
For pokker hvor jeg savner en gedigen dokumentar engang imellem.