Skal man tage til blogradiofest eller ej? For det meste er jeg ganske vild med at møde nye mennesker, men til tider bliver mit indre batteri overloaded. Så bliver jeg transmogriffet til en halvtør kedelig vissenpind, der absolut ikke er sjov at være sammen med. Det svarer lidt til kronisk træthedssyndrom – botset fra, at det ikke er min krop der falder i søvn, men mine omgivelser.
Til tider kan jeg ikke kapere at modtage nye indtryk, så derfor synes tingene at være en gentagelse – jeg synes festen bliver en halvtam affære for gifte kvinder med behov for 8 timers søvn, at menneskene siger de samme forudsigelige ting, at interaktionen ikke bringer noget nyt og berigende med sig – kort sagt, jeg bliver passiv og keder mig. Så får jeg denne fornemmelse af at være udenfor et eller andet og det hele spirallerer op i en ond cirkel, hvor jeg ender med at gå tidligt hjem.
I virkeligheden handler det om, at jeg til tider ikke har energi til at gå dybt nok i detaljen – at samtalens små finurligheder undslipper mit opmærksomme øje og at de kreative vinkler, jeg normalt kan lægge ind i en ny kontakt udebliver. Når jeg har det sådan er det bedst at blive hjemme.
På den anden side er der langt til august, en kvinde har trang tl at få lidt sus underskørterne og med det rette indput kunne man jo blive en ren dansemus og få mere energi – hvad siger i bloggerfolkens – vil I love at være spøjse og sprøde?