Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Jeg spår facebooks død – jeg spår netværksmenneskets endeligt. Vi hyper omkring sociale medier og overser signalerne i den kommende voksengeneration. Det skal hertil siges at jeg alene dømmer det udfra min egen børnefloks adfærd – de er henholdsvis 18, 12 og 10 år. Ingen af dem bruger facebook særligt meget – de har været der, de kan ikke se værdi. De er trætte af den evige distancerede tilstedeværelse, de er strætte af at alle deres relationer profitoptimeres – de gider ikke tankegangen om at alt skal tilføje værdi eller alt skal optimere.

Og et eller andet sted er det en forunderlig altmodish liniær tankegang der ligger som grunddogme for netværkstanken. Fundamentalt taler vi stadig om at maximere – at øge – at vækste – om det er relationer, vores egen me-værdi eller vores tilstedeværelse online. Men hvem siger at væksttankegangen er en bæredygtig strategi. Hvad hvis den nye generation for en gang skyld ser rigtigt – født ind i en overflod – begynder de endeligt at reducere. De vil ikke flere medier, de vil ikke flere opkoblinger – de vil kun have venner de reelt har mødt og reelt kan lide. De vil nærværet fordi de er vokset op med distancen og den konstante online præsens imponerer dem ikke – tværtimod.

Nærværsmenneskets måler værdi i tid, i kvalitative relationer og i ægthed. Jo mere tid du bruger med mig, jo højere værdsætter jeg dig. Jo længere tid du tager om at svare, jo mere har du tænkt dig om. Min datter er træt at de evige bips på mobilen, mine sønner bruger ikke facebook. De er kun 10 og 12 og de er ikke imponeret og jo, alle deres venner er derinde, men de bruger det heller ikke. Facebook holdes i live af netværksmennesket højtideligt tro på egen vigtighed – på jagten efter merværdi i relationen. Og så er det her jeg må sige jeg selv har +700 venner og er derinde hver dag – for ganske vist er jeg ikke netværksmenneskegenerationen  – men jeg vil så gerne. Men en dag tør jeg måske være så modige som min 10 og 12 årige børn og sige: “jeg bruger det jo ikke rigtig til noget”.

3 Comments

  1. De tanker har jeg tænkt, men aldrig sat ord på. Jeg må sige, at jeg har det meget på samme måde. Jeg er der, men tiden der bliver brugt på det er mindre og mindre, både hvad angår Facebook og hende.dk. Det er nok Facebook, der bliver efterladt eller undladt hurtigere end hende.dk, men jeg ser en tendens og den går kun i én retning.

    Det føles ikke en gang vemodigt, for det er udviklingen. Min i hvert fald. Der er bare så meget et andet sted. IRL om du vil.

  2. Jeg ville ønske, at jeg kunne være enig med dig… Men jeg tror desværre, at det skyldes, at du har ret så fornuftige børn… statistikker viser det modsatte, og ligeledes oplever jeg også det modsatte af, hvad du oplever…

    Men vi kunne da som forældre prøve at gøre vores til, at din profeti kommer til at holde… så facebook og lign., rent faktisk “kun” bliver en platform.

  3. @Zemma > jeg tror væksten stammer mestendels fra folk i vores alder og generation og den vækst vil standse og langsomt reduceres. Når vores børn er voksne er onlioneadfærden anderledes og i højere grad præget af et andet værdisæt end vores.

    Måske jeg blot overfortolker signaler, men én ting har min snart 15 år på nettet lært mig – intet er for evigt og platforme kommer og går.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *