Jeg har det her kæmpe stykke jord med en faldefærdig hytte på, intet el, ingen kloark og intet vand. Hver gang jeg er derude, kommer jeg hjem med en øm krop – lugtende og træt. Men jeg har tabet mit hjerte til dette stykke mosejord.
Jeg får ganske simpelt afløb for hele min basale hulemenneskeinstinkt – og den ligger under den fernistynde flade vi kalder kultur. Her tænder jeg store bål, klipper, hakker og graver mig gennem skvalderkål og brændenælder. Laver mad i små gryder over åben ild, tisser bag en busk og lytter til frøer og fugle.
Her blomster æbletræer, blommetræer og gyldenregn, her dør halvdelen af alle min planter i den sure mosejord, mens den anden halvdel vokser og trives. Her ser jeg månelys og stjerneskud. Her er jeg lykkelig på den helt simple måde.