Når jeg ser Liselottes bogliste kommer jeg til at tænke på min mor. Hun brugte altid ordet “deroute”, når det gik socialt ned af bakke for folk – det lød finere end at sige, at manden var endt som lallende alkoholiker. Jeg oplever/har oplevet en deroute – jeg er gledet ind i en række dårlige vaner, der trængte til at blive adresseret. De gjorde mig fed, doven og akreativ.
Mit hjem har oplevet en deroute, fra at møblerne i sin tid var brugte men ikke slidte møbler og min exmand holdt hjemmet hæderligt opdateret med design og kunst, har jeg misforvaltet det i en sådan grad. at mit hjem i dag er et studenterkollektiv værdigt. Jeg lærer simpelthen aldrig at få et hvidt, luftigt, feminint hjem. Jeg er til indretningsdesign, hvad Elsa Gress var til modelverdenen – jeg tvivler på de overhovedet havde hørt om hinanden.
Min blog oplever pt. også en deroute, dels fordi jeg ikke gider poste regelmæssigt nok og dels fordi jeg af og til finder den ualmindelig kedelig – især for mig selv. Så jeg har travlt – travlt med at rydde op, prioritere, rense ud og lufte ud. Dette har resulteret i at resten af året ser sådan ud i store træk:
+ rulleskøjtning
+ yoga og callenetics
+ Human Ressource Management HA fag
+ thedrikning
+ tøjsyning
+ undervisningsmaterialeprojekt
+ boglæsning
+ opstart af en skriftlig guide
– rygning
– kaffe
– for meget sukker
– tv
– kedeligt mad
– redesign af hjemmeside (skudt til 2006)
– maling af soveværelse (skudt til 2006)
– videofilmopstart
Og nu ved jeg godt, I vil grine umanerligt højt, men jeg er sådan en der lægger livsplaner i store træk (og ja de ændrer sig ofte og det er ok) – og mine er lagt frem til jeg bliver 50. Jeg gider simpelthen ikke stå som 50-åring og ærgre mig over jeg ikke havde nået…et eller andet. Jeg vil nemlig gerne se min deroute i øjnene og forsøge at bremse dennes gang bare en smule…i tide.