Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Min far har valgt at have et forhold til en kvinde, hvor de er uden fællessprog og dette har store udfordringer, kan jeg se når jeg er sammen med dem. De forstår hinanden basalt og det praktiske fungerer – men der mangler spidsfindighederne, alt det man siger mellem linierne. Det at kunne fange, hvis den anden laver et ordspil eller bruger sproget kærligt, det at kunne sammenligne sin partner gennem talen med andre og danne sig et fuldstændigt billedet af den, man elsker.

Jeg finder det svært ikke at skulle have et fællessprog med en, man har nær, men et eller andet sted er det sikkert sundt for en sprogabe som mig at være tvunget til at stole på alle de andre kommunikationskanaler, man har med sine nære.

Hvad ligger der i et sprog – en dimension der er svært at erstatte – en ekstra sans. Ikke at have det handicapper relationen på forhånd og kræver endnu mere af de som indgår i den.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *