Mange gode ting er sket for mig på det sidste og jeg er i den absolutte priviligerede situation for tiden at arbejde udelukkende med udviklende kreative projekter. Det er så stimulerende og stort for mig at jeg til tider glemmer, jeg er gået lidt i stykker og ganske enkelt ikke kan det samme som før. I perioder kan jeg næsten det samme og glæden, spændingen og tilfredsheden er det samme, men mine grænser nås hurtigere og jeg bliver ganske enkelt fysisk træt meget før.
Jeg er først ved at lære at lytte til min krop – at acceptere den er handicappet fordi dens naturlige evne til at sige til og fra blev ødelagt for længe siden og derfor gang på gang udsættes for grænseoverskridende handling – mest fra mig selv. Ting som er basalt set gode for mig, får en rigtig dårlig effekt på mig, når jeg presser mig til at yde – mere og mere. Derfor er jeg på en streng livsdiæt – jeg kan ikke overspise af livets tilbud længere – jeg kan kun beskæftige mig med det som er absolut nødvendigt for mig.
Endeligt skal jeg lære at kærligheden ikke altid vil mig det gode, at de mennesker jeg har valgt i livet ikke altid vil mig det gode – det er rigtigt svært for et hjertemenneske som mig at acceptere, men i bund og grund skal mit hjerte bare blive hjemme hos mig selv istedet for at bløde for alle mulige andre. Først da kan jeg i virkeligheden være det jeg skal være i dette liv.