…sagde en tidligere veninde ofte. Men sjovt nok er mit liv pt. knækket over på midten. En usandsynlig god ting er hændt i mit liv (og nej jeg kan ikke fortælle om det endnu) og en usandsynlig træls ting (og nej jeg kan ikke fortælle om det endnu) – jeg vader rundt i et limbo og kan ikke rigtigt juble eller græde.
Hvert år fortæller jeg mig selv at nu kan det ikke blive hårdere – men sjovt nok synes jeg hvert år der strammes en tand i hele maskineriet. Måske det er det, man kalder “alderen der trykker”?
Men derudover går det godt fru kammerherreinde!