Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

mellem 25 og 50 mennesker, der åbenbart ikke har nogen blog, for der er aldrig nogen der skriver om, hvor fedt det er at møde mig. Måske fordi jeg ligner Spike Lee eller fordi der ikke er en skid, der spirer hos mig andet end stavefejl og degenereret sprog.

Hvis jeg nu anskaffer mig et sexliv, en diagnose og et par politiske ukorrekte meninger, er der så ikke nogen der vil skose mig? Jeg føler mig helt tabt bag af en vogn og udenfor selskabet. Så lover jeg at tage billeder af de ligegyldigheder, jeg møder i min hverdag. Pæne billeder forstås – men jeg skal nok poste dem anomymt under forskellige navne.

Vi står med det kommunikativt mest demokratiske medie i verden og så bruger folk det til at slå hinanden med forskelligfarvede skovle. På den anden side, vi kan spalte atomer og bruger det til at true hinanden med på globalt plan. Endnu et bevis for at massens IQ er ca. 75.

I morgen er det nogen andre der er dumme. Fuck, jeg græmmes.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *