Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Vi har alle sammen en wannabe eller to i maven, du ved, en person man gerne vil være, opfattes som eller har en seriøs snert af og så alligevel ikke – det image man ser sig selv som, hvis ikke det lige var for…osv.

Jeg er jo pt. optaget at tanker om menneskets angst for at afsløre alt det de selv synes er skammeligt, mindre flatterende osv. Mængden af energi der bruges på at skjule trivialiteter for hinanden er enorm.

Så måske man skulle lave en ny meme/list/5-10-100 eller hvad det nu hedder om ens indre wannabe. Jeg har en del:

Jeg er en wannabe heks
fordi jeg elsker at tørre urter til te, lave kryddersnapse og sirupper og brygge forkølelsesdrikke sammen, men i virkeligheden kun kender ca. 10 naturlægeurter, ikke gider tilbede solen og ikke er så sikker på at avanceret sejd-kogning lige er mig (det er ikke engang lykkes mig at tage mig sammen til at lave hyldeblomstdrik endnu).

Jeg er en wannabe popstar
fordi jeg tydeligt kan se mig selv på en scene synge avanceret musik selvom det i virkeligheden kun lykkes mig hver tredje gang at ramme en ren tone, aldrig kan huske hele teksten og danser som en olietanker i havsnød.

Jeg er en wannabe citychick
fordi jeg selv synes, jeg er smart, superlækker og trendsættende, på trods af jeg altid glemmer at tjekke den sidste nye mode, køber tøj på udsalg, aldrig har været på Nasa og skvatter over kantstenen, når jeg har de seriøst høje hæle på.

Jeg er en wannabe gourmet
fordi jeg gladelig komponerer kæmpemiddage hvor smagen er i fokus, men nægter at betale en halv milliard for den helt rigtige stensalt fra indre Guatamala, også kan lide en fedtet pizza, sætter en ære i at kunne lave en gammeldags persillesovs (med alt det fedende) og endnu ikke har været på kogekursus hos Claus Meyer.

Jeg er en wannabe diva
fordi jeg agerer med en overdreven melodramatisk patos, når jeg naturligt mener, at manden bør indse, jeg skal forkæles i urimelig grad, samtidig med jeg insisterer på at kunne male væggen selv, slæber tunge nettoposer hjem og til tider går i uklædelige fodformede.

Jeg er en wannabe sexgudinde
fordi jeg har fundet hemmeligheden bag kvinders multiorgasme og mænds anale punkt, men alligevel hellere vil sove på en dødelig tirsdag aften, synes sengen er det behageligste sted at udøve erotikkens kunst og ærlig talt ikke finder menneskets kønsdele særligt smukke eller mystiske – højst praktiske og glædesbringende.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *