Jeg har tøvet med at kaste mig ud i gendigtninger, da det kræver man jonglerer med sproget til det yderste og ikke forfalder til de nemme løsninger. Nu vil jeg gerne have læsernes dom over min gendigtning af dette kendte digt af WH Auden – jeg ved det er gendigtet én gang af de, der oversatte “fire bryllupper og en begravelse”, men jeg sværger – jeg har ikke skelet til dem.
Tøv ikke med at lade dommen falde, heller falde nu end senere.
BEGRAVELSESBLUES
LAD TIDEN STANDSE SÅ TRÆK DOG STIKKET UD
STOP DYRENES LYDE MED HARSKE KOMMANDOBUD
LAD ORGELTONER STILNE, SÅ TROMMERYTMEN KAN
FØLGER KISTEN UD MED SORGEN SOM BÅREMAND.
FLYVEMASKINER INDKREDS DEN JAMREN, DER LØD
SKRIV BUDSKABET PÅ HIMLEN, HAN ER DØD,
LAD SØRGEBIND FLAGRE FRA ALLE DUERNES KROP.
KAN TRAFIKOFFICERERNES HANDSKER BLIVE MØRKE NOK.
HAN VAR MIN NORD, MIN SYD, MIN ØST OG VEST
MIN ARBEJDSDAG OG MIN SØNDAGSFEST
MIN MORGEN, MIN MIDDAG, MIN TALE, MIN SANG
JEG TROEDE EN SÅDAN KÆRLIGHED VAR EVIGT LANG
STJERNENES LYS BØR SLUKKES: DE ER ALT FOR NÆR
FJERN MÅNEN, FORMØRK NU SOLENS BRÆNDENDE SKÆR
LAD HAVENE UDTØRRE OG FÆLD SKOVENES SKYGGE
FOR INTET KAN LÆNGERE SIKRE MIN BESTANDIGE LYKKE
FRIT EFTER W. H. AUDEN
“FUNERAL BLUES”
STOP ALL THE CLOCKS, CUT OFF THE TELEPHONE,
PREVENT THE DOG FROM BARKING WITH A JUICY BONE,
SILENCE THE PIANOS AND WITH MUFFLED DRUM
BRING OUT THE COFFIN, LET THE MOURNERS COME.
LET AEROPLANES CIRCLE MOANING OVERHEAD
SCRIBBLING ON THE SKY THE MESSAGE HE IS DEAD,
PUT CREPE BOWS ROUND THE WHITE NECKS OF THE PUBLIC DOVES,
LET THE TRAFFIC POLICEMEN WEAR BLACK COTTON GLOVES.
HE WAS MY NORTH, MY SOUTH, MY EAST AND WEST,
MY WORKING WEEK AND MY SUNDAY REST,
MY NOON, MY MIDNIGHT, MY TALK, MY SONG;
I THOUGHT THAT LOVE WOULD LAST FOR EVER; I WAS WRONG.
THE STARS ARE NOT WANTED NOW: PUT OUT EVERY ONE;
PACK UP THE MOON AND DISMANTLE THE SUN;
POUR AWAY THE OCEAN AND SWEEP UP THE WOOD,
FOR NOTHING NOW CAN EVER COME TO ANY GOOD.
W. H. AUDEN