Det er forår – på alle mulige måder end vejret, men det er forår i min krop og hjerte. Angsten sidder der endnu – angsten for min egen blindhed og svagheder, men jeg forsøger at rumme mig selv så godt som muligt og tilgive små snublerier.
Jeg føler mig som et heldigt menneske, når jeg skriver og researcher på nye projekter – jeg føler mig ikke længere kontrolleret af udefrakommende ting, men forsøger at tage bevidste valg.
Det er forår – haven skal gødes og jorden gøres klar, men frugtbarheden er umiskendelig.