Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

eller er livet blot en lang række småbitte tilfældigheder? Jo ældre jeg bliver, jo mere har jeg lyst til at tro det første men tenderer mod at erfare det sidste.

Monsters Ball ramte mig i hjertet, for jeg føler mig pt. ramt af livet. En underlig tristesse over mit livs dumhed med en tyngde over mangel på samklang.

Jeg higer efter det, der tilsyneladende ikke kommer, men skal jeg tro de budskaber der sendes til mig, vil de komme. Jeg har bare svært ved at tro, at det er uden omkostninger. Jeg savner én, der deler mine drømme, der ønsker at lytte og som reelt taler med mig og ikke ned til mig. Er du derude?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *