Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Er kvindelige bloggere en gang ekshibitionister uden grænser? Hvordan kan det være at kvindelige bloggere skulle være mere ekshibitionistiske end mandlige – er det ikke kun en mandlig kulturel norm, der er ved at være uddateret?

Jeg mener hvad ved I om mig i virkeligheden?

Bevares I har en håndfuld fakta, men seriøst hvad kan I vide, der kan ryste min verden eller berige mig om mig selv? Jeg har alle fakta om, hvad jeg render rundt og laver selv. For sandheden er snarere, at langt de færreste kan vitterligt fortælle mig noget om mig selv, og at ikke engang jeg ved, hvem jeg er, så hver eneste dialog er en konstant omformning af mig selv – berigende til nogle tider og trivielt til andre. Resten er bare antagelser, og det er sjovt nok dem, der har det med at kaste sig op til at være sandheder. At jeg skriver om personlige ting former mig teksligt ikke mere end de, som vælger at skrive om fagrelevante emner. Og hvori ligger kønnets afgørelse om ønsket om udstilling? Alt i alt udfylder vi selv som læsere tomrummet.

Èn antager, jeg er kontaktsyg

Èn anden antager, jeg er bådflygtning

Èn mener, jeg er hans livs udkårne

Og sådan kører karusellen – og alt imens spilder vi energien på antagelser.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *