Jeg havde faktisk en rigtig rigtig god fødselsdag uden de store falballader – morgenkys på kinden (det får jeg nu næsten hver morgen), masser af flag på mit skrivebord og udenfor min kontordør samt en tidlig bippende gave fra min kollage pakket ind i lidt loft (han går nu og skuler og mener jeg har scoret hans bippende gadgetkortholder, han var så stolt af).
Gavekort til matas fra alle kollegerne, et rigtigt sødt og rørende kort skrevet af selvsamme bipkortholderkollega (og han er en mand, så det tæller ekstra), hvor der står jeg spreder glæde, Tiramisu, chokoladelagkage og hasselnøddekage om eftermiddagen, hvor ens kolleger synger fødselsdagssang – den med instrumenterne og jeg fik lov til at vælge, så det blev indisk citar, alpehorn og gedeklokke.
Et stykke af chokoladelagkagen blev fragtet hjem til kæresten, der indtog den, mens jeg deltog i et forældremøde, hvor ex’en ikke mæglede et ord eller kastede et blik. Han så tilpas indebrændt ud til at lade mig være i fred (note til mig selv: husk han IKKE skal anmelde min bog, hvis jeg en dag får taget mig sammen til at skrive den).
Dagen sluttede med endnu en sød kærlighedserklæring på kort og 500 kr. fra kæresten til egetforbrug (kan I sige tøj) samt en tastermenu på Århusgade no. 1 med vin, kaffe og calvados (til kæresten, da jeg ikke drikker alkohol). Lækkert! Jeg gik glad, mæt og let frysende hjem, hvor kæresten kyssede igen.
Sådan! Jeg kunne unde enhver at blive 38 på den måde.