Jeg er en af de kvinder, der bliver brugt. brugt af livet, brugt af mænd, brugt af venner. Jeg tillader det selv og nogle forbrug har ført fantastiske oplevelser med sig, nogle stor kærlighed – måske for stor og nogle bare udmattelse og tristesse. Jeg tror ikke på det er min skæbne eller mit lod at blive brugt – jeg tror det er sådan jeg lugter. De rette kan sniffe det på mig og tager imod de tentakler af odeour, jeg sender ud. Problemet er bare at vægtskålen som oftest ikke er i balance – at jeg ikke formår at stoppe festforbruget af mit arbejde, min energi eller mit humør i tide – at jeg føler mig som et omvandrende pindsvin med sugerør strittende ud af min krop, som alle andre så kan sutte fornøjet på. Tidligere troede jeg min energi var uendelig – men da jeg føst blev suget tør, læret jeg hvor langtsomt der fyldes op igen. En dag ønsker jeg mig bedre til at genkende en ligeværdig udveksling.