Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Snakken hos Christian fik mig til at tænke på hvad der skal til for at kunne værdisætte blogs – eller rette skabe et fundament udfra hvilken det er muligt at fremhæve visse blogs som bedre end andre.

Nu snakker jeg ikke om den personlige værdi – dvs. hvad den enkelte føler, tænker og tror om sin egen og andres blogs, men mere om det er muligt at skabe et generelt fundament for at forsøge at både definere men også valorisere bloggermediet. Om det er vigtigt eller ej er en helt anden diskusion, men vær over med mig i dette grundrids.

I min forståelse må man etablere tre fundamenter, der hænger uløseligt sammen og som sikkert kan blive ordkløvet herfra og ind i evigheden. Nemlig en Blogdialektik, et blogparadigme og en blogkanon.

Blogdialektik (mængde af antagelser) danner grundlag for: et Blogparadigme (en måde at betragte blogs på/en iagttagelseshorisont). Blogdialektikkens primære funktion vil i mine øje være en begrænsning af de værdiladede elementer man kan værdisætte en blog udfrabestår og består af både en:
– praktisk dialektik
– teoretisk dialektik

Er konteksten eller den almene forståelse af værdisættelsen af blogs på plads kan man nedbryde mængden af blogs i en blogkanon (rettesnor – A-blogs), dette kræver at man:
Værdisætter efter indhold:
– personlige
– politiske
– tekniske
– religiøse
– livsstilsorienterede
– design
– faglige

Værdisætter efter teknikker:
– Efter linkning
– Efter popularitet/antal læsere
– Efter netværk
– Efter brugervenlighed
– Efter teknisk innovation/udvikling
– Efter koderenhed

Værdisætter efter levetid – tiden finder jeg dog mindre essentielt – da jeg ikke er sikker på at tid påvirker en blogs værdi per se, ligesom længden ikke påvirker en romans kvalitet i sig selv.

Så kan man spørge sig selv om den endeløse diskussion om A og B bloggere er vigtig. For mig selv personligt må det blive et nej, da jeg hverken aspirerer til det ene eller andet på denne blog – jeg kæmper primært med at få postet med jævnlige mellemrum.
Men ser jeg idealistisk på bloggermediet som en kommunikationsplatform, der beriger verden med noget mere og andet end bare en mængde dagbøger (og det gør jeg) – så er det en anden snak. For i mine øjne står bloggen i krydsilden mellem litterær og kommunikativ innovation og har en berettigelse i sig selv. I allerbedste fald vil jeg ikke tøve med at kalde visse blogs for kunst (dvs. skabende og ikke kun kopierende).
Skulle jeg blive helt højsvungen vil jeg kalde den danske bloggersfære et stykke samtidskunst, der ikke har kendt mage. Ville nogen gide at kopiere samtlige blogs over på en stor server gennem 10 år vil der være dokumentation for, hvordan et afgrænset netværk lever og dør – baseret på tekst og teknik, hvordan sproget udvikler sig, skiftende moder og trends i den grafiske flade samt et indblik i livet for en gennemsnitsdansker.

Tror man at bloggermediet har en berettigelse i sig selv, der aspirerer til kunst, er det i min forståelse vigtigt, at kunne definere hvad der menes med kunst og hvordan dette så end skulle defineres. For dels at kunne tage ved lære og dels at kunne identificere, hvad der oppebærer et fremskridt/udvikling. Der er hermed lagt et grundrids og nu er min hjerne brændt sammen.

Er I uenige?

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *