Jeg er sindsygt dårlig til at eje ting, der er noget ved penge, gæld etc. der tynger mig ned, gør mig mindre fri og glad. Af selvsamme grund har jeg ingen ejerbolig, ingen bil – faktisk ingenting af værdi undtaget det som jeg finder vigtigt – nemlig familie, børn, mand og kærlighed.
Men når man nu har funder manden i sit liv og set på en drømmebolig, så er det vel nu man skal blive voksen og tage et lån i banken af anseelig størrelse?
Jeg tror lige jeg går ud og hyperventilerer i en pose….