…synes jeg der sker ufatteligt lidt i mit liv, og slet ikke noget der er værd at blogge om – måske fordi man har ligget syg det meste af ugen. Feberen er nu væk og hovedet så klart som det kan blive. Jeg kan se frem til en travl arbejdsuge af samme grund i næste uge.
I morgen tager mine to unger alene over Altanten for at besøge deres far i Seattle. de er udstyret med købekraftige dollars, en lille kuffert og en personlig stewardesse, så helt galt kan det ikke gå. Men jeg er først tryg, når de er i min favn igen om en uge.
Børnefri – så kan jeg jo passende bruge ugen på:
– at læse korrektur for endnu et kapitel af venindens phd.
– at opsætte og helst gennemføre et par interviews
– at brygge videre på mit uendelige dokumentarprojekt – der skal researches og skrives synopser
– at få købt de sidste smågaver til pakkekalenderen – de 51 småpakker er købt ind, pakket og datomærket
– at få købt julegaver
– spekulere på hvor jeg mon finder pengene til årets jul
Jeg overvejer kraftigt at investere i halvprofessionelt videoudstyr til næste år – jeg er træt af at låne mig frem. Jeg savner den tid, hvor jeg lavede små dokumentarfilm ene kvinde med et simpelt kamera og en enkel mikrofon. Jeg har 1000 idéer, lidt tid og intet udstyr. Jeg har det med videodokumentaren, som andre har det med fotoet – det kan give fatastiske momenter, hvor det hele går op i en højere enhed.
2005 er lige om hjørnet og jeg spekulerer på, hvad jeg skal ødelægge et jomfrueligt år med. Der skal investeres ikke bare af tid, men også af penge i:
– en rejse til Slovakiet for at besøge det fædrende ophav
– en fin gave til min kæreste for at have oppebåret en sindssyg kærestes vanvittige eskapader udi det selvstændige gennem 3 år i tynkt og tyndt
– videoudstyr af en eller anden art med dertil hørende underlige projekter
– en renovering af mit hjem – studenterhyblen har udtjent sin værnepligt og de charmerende pitoreske arvemøbler er slidt ned af 3 børn og to katte. Der skal investeres i ny sofa, ordentlige lamper og stuebordet skal males. Mon ikke den gamle symaskine også kan sy et par nye pudebetræk og en enkelt sækkestol? Det er endda gået så vidt til at jeg har været på udkig efter et nyt spisestel.
– Garderoben skal fornys – efter 2½ år med ingen penge (ikke flere selvstændige eventyr – Charlotte) er mit tøj slidt i bund og jeg må se at få frisket op. Måske man skulle låne Rasmus’ stilekspert?
Mon ikke der er stof nok til at få et par hjerneblødninger i det nye år? Jeg føler mig pludseligt så træt. Godnat!