Hvor loyal kan man være, før man får stemplet: naiv? Hvor meget kan man elske nogen før man får stemplet: afhængig? Hvor blindt kan man stole på folk, før man får stemplet: dum?
Jeg lider af alle tre ting – naiv, afhængig og dum. Jeg er loyal, jeg elsker og jeg stoler alt alt for meget på folk. Blåøjet og godtroende tror jeg altid de vil mig det bedste og hver evigt eneste gang får jeg tæsk. Fortællingen om de gode dyder – tillid, troskab og loyalitet er stærkt overvurderet – deres svaghed er, at de kræver den samme forståelse hos dem, man ønsker at udveksle disse ting med og du har aldrig en garanti for denne samme forståelse.
Paradokset i at holde af et menneske, for derefter at finde ud af at vedkommende ikke besidder den samme forståelse efterlader en magtesløs til tider, for hvordan skal man få formuleret, at disse basale nødvendigheder for en tæt forståelse er fundamentale for kommunikation og at en mangel af dette ikke skaber et fundament for en fremtid sammen.
Bliver jeg klogere, sikkert ikke – for hvem vil ikke gerne elskes, være afholdt og en rigtig kammerat? Hvem vil ikke gerne tro på at det gode, rigtige og smukke stadig finders derude? Hvem har lyst til at være bitter, forsmået og et offer hele sit liv? Jeg nægter at bøje hovedet – så jeg bærer min naivitet, dumhed og afhængighed med stolthed velvidende at folk ryster på hovedet af mig og tænker: tåbe! Er disse begreber opfundet af selvsamme folk som mig, for at forskønne verdens mentale tilstand, for at gøre en dyd ud af nødvendigheden – at visse mennesker indbyder til at blive udnyttet og at der altid står en villig person til at udnytte dette fakta.
Er det den nemme udvej – det synes jeg ikke, for intet er mere naturligt end at tage den almene deroute i forråethed – det er damn hårdt arbejde at bevare sine illusioner om, at mennesket i bund og grund vil hinanden det bedste. Bare tag et kig ud….læs dagens avis eller tal med din lokale politiker…..suk.
Kan man bryde kæden uden at frekventere den anden side? Uden at isolere sig fra verden og dens medmennesker eller handler det om at jeg skal skifte deodorant