Det lykkedes
Ønsk mig tillykke – det lykkedes at snige mig let og elefant ind i netværket godt hjulpet på vej af 4 gentlemen. Efter at have snuset mig omkrig, kan jeg konstatere det er den rene tidsrøver – der går ud på at visualisere hvor god du er til at skaffe venner online. Ratings, tekster og andet godt er med til at skille fårene fra bukkene og jeg er ikke helt sikker på, jeg synes det er superfedt.
I den glade socialdemokratiske opdragelsesånd synes jeg det giver mindre plads til de upopulære, sure, ufede eksistenser – der bør sameksistre i demokratisk ånd på nettet. Det er bl.a. derfor jeg holder så meget af blogging. Desuden er det ren føde for den nagende lillepige der vrængende ønsker at være populær – mig! Jeg bliver til en ren cyberlinselus.
Jeg mener, det er rygklapperi i øverste potens og har aldrig været helt overbevist om at det er en god idé. De som jeg kan lide er jo sjældent i tvivl om det – jeg gør dem gladelig tjenester og drikker sodanvand sammen med dem. Skal man nu også skrive det til dem – altså. På den anden side fordi jeg kan lide dem, kan jeg jo ikke lade være med at klikke og klikke og skrive. Sagde nogen at jeg bider mig selv i halen?
Set udfra er det endnu en af de sorteringmaskiner, der kun kan understrege hvor stor en forskel der er fra online kommunikation til Gullachs lille verden her på Østerbro. Men én ting er sikkert – jeg holder meget af små skæve projekter og jeg er helt sikker på at de gode forbindelser i den sammenhæng skabes på nettet.
Cu out there!