Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Kvinder og humor

Hvordan kan det være, at når en underviser nævner ordet “bare bryster” i et auditorium til en gruppe mænd – og der efterfølgende laves lumre vitser – så synes kvinderne det er lummert og i bedste fald plat. Men når det selvsamme sker og tilhørerne er en flok kvinder, så må man gerne le og fortsætte joken ud i det absurd pinlige? Men det var hvad der skete i dag og vi fniste som en flok pubertære skolepiger.

Bortset fra det så nyder jeg Smack the Pony. Ikke kun fordi det er sublim kvindehumor, men også fordi den i bund og grund stadig formår at være dødhumoristisk, hvilket er en oplevelse i sig selv i tiden, hvor de fleste humoristiske serier i bedste fald er sjove de første 6 afsnit, hvorefter glansen som regel går af Sct. Gertrud. Jeg ligger ganske alene i sofaen og fniser. For her falder jeg fuldstændigt i samme fælde som i klasseværelset. Det er bare meget sjovere når kvinder gør grin med kvinder. De 4 engelske komikere formår at skildre kvinder i alle livets aspekter. Både husmødre, arbejdende sekretærer, kreative AD’er, postbude og enlige søgende datinghungrende kvinder står for skud og min gud hvor er det morsomt.

Apropos hyldest til kvinder så udstiller Helmuth Newton på Arken. Dte er både smukt og plat på én gang. Manden kan ikke undslippe sin synder (læs de mange år i modebranchen) men der sker noget når en kvindekrop træder ind i Newtons billeder. Jeg ville gerne have set flere billeder end de 60 der var udstillet, men en hjemkøbt bog lokker med et par ekstra glitrende reproduktioner – der ikke havde formået at nå Arkens sparsomme vægge.

Og nu vi er ved kvinder, der godt må skildre kvinder – så har en række kvindelige fotografer givet deres bud på begrebet “kvinder og erotik” under navnet Making Eyes. Hele herligheden er udstillet på Fotografisk Center. En af mine bekendte er blandt udstillerne og alene af den grund, skal jeg se den. Men derudover ser den både spændende og erotisk ud. Der sker noget når visuelt kreative sjæle tager billeder – de er bare bedre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *