Back…not
Midtvejsopdatring fra feriehelvedet. Vel hjemkommen fra blandet vejr i Rørvig, en heftig diskussion om sommerhuse og et lån af et sådant fra en kær veninde, spekulerer jeg på om ferier er skabt for at udmarve mødre med en større flok unger.
Ungerne var glade og badede velfornøjet mens moderen spurtede rundt og lavede mad, ryddede op, tørrede tøj, vaskede af, købte ind, serverede is, trøstede syg gemal, rekvirede natlæge, hentede senere rask gemal på sygehus, ryddede op igen, skurede gulv, tømte affald, smurte håndmadder, købte mere ind, ruinerede sig selv på forlystelser til alle andre end sig selv samtidig med hun forsøgte at se bare lidt frisk, *hrmm hosk hark* sexet og solbrun ud i det danske sommerland.
Om et par dage går turen til Grejsdalen, hvor jeg leger “find Holger” med 50 andre asiater. Det skal nok blive sjovt. Men lige nu er jeg lidt træt.
Billederne er taget med mit lille bitte SiPix Style Cam Blink – det er præcist så dårligt som jeg forventede, men til små stemningsbilleder og ren hygge går det lige. Man slipper for at slæbe ryggen skæv og der er plads til det i min håndtaske – stort plus. Desuden kan jeg bruge det som et amatør webcam – og det funker sgu…bortset fra at andre ikke kan se mig,. Mindre detalje brølede hun optimistisk.
Vil I se mig online må I lige spørge først – jeg kan finde ud af at streame til en præfabirkeret side, men har ikke helt fundet ud af at flytte det til denne log – endnu. Jesper – hjælp mig – VRÆL!