Fuck fuck fuck…hvem f…. er det syge menneske, der har opfundet virus. Vedkommende burde have spank i sin lille popo og i seng uden aftensmad, mens vedkommende undskylder 100.000 gange overfor alle de, der har lidt skade – bl.a. mig.
Virus er så led mor og skærmen er så sort
Nu er windows død mor og bios gået bort
Linket lå derude mor – det sagde “klik” en gang
Kom se mig bryde sammen mor og tude denne sang
Jeg er på den gamle langsomme pc i nogle dage nu, mens jeg bider negle og håber min elskede pcnørd af en kæreste kan redde mine mails og min keykeeper – for ellers kan jeg ikke logge ind på en tiende del af alle mine webting – min hukommelse er som en hullet ost.