Penge får de fleste til at slikke sig grisk om munden og straks spekulere i mer – og jeg er ingen undtagelse.
Jeg mener, når jeg en sjælden gang køber en lottoseddel – så er det sgutte fordi de har en flunkende ny bil som præmie, så er det fordi der står gryn, cash, manna, dough, og pebernødder på spil – og gerne rigtig mange af dem. Jeg gider ikke sætte 25 kr. på højkant for 2 millioner, næh nej vi taler 30 millioner her!
Men faktisk er det jo ikke pengene i sig selv – det er altid de drømme de indebærer. Jeg har til tider sat mig ned og drømt den klassiske drøm: “Hvad ville jeg gøre hvis jeg fik rigtigt mange penge” og fakta er, at jeg er lige så banal som resten af Danmarks befolkning, når det gælder de drømme. Luxusforbrug, rejser, børn og hjem ville stå først – men faktisk er min mest vedholden drøm: ville jeg så gerne lege mæcen. For jeg møder rigtigt mange talentfulde folk, jeg så gerne ville financiere projekter for – alene af den grund at jeg ikke selv ejer det talent de besidder.
I bund og grund handler det vel om, at jeg gerne, som så mange andre, vil “være noget”. Alle mine projekter skaffer til nød smør på brødet – men ingen af dem tilfredstiller den trang, der hedder; at gøre en markant forskel, at sætte sit fedtede fingeraftryk i verden til efterkommernes fortrydelse. Og der er penge eminent. Penge er den rygrad, vi mangler og det stof nogle drømme er gjort af.
Undskyld mig jeg må ud og skaffe nogle flere – følg regnbuen.