Min elskede vil gerne have sådan en, mens jeg vil gerne have sådan en. Og sådan går vi rundt og smådrømmer, mens vi langsomt og sikkert fylder vores hjem med…hrmpf…ting og sager.
Egentlig burde vi være lykkelig for livet og solen der skinner, men jeg går til bekendelse, jeg er materialist. Jeg elsker ting der glimter og glitrer, jeg kan altid finde en ny ting, jeg mangler og jeg er lykkelig, når jeg endeligt får det. Men jeg har fået fred, efter at jeg besluttede at min materialisme i bund og grund skulle være med til at gøre mig gladere. Dvs. jeg jagter ikke berømmelse og ære, naboens misundelse eller noget der altid er nyere og størrer. Ønsker jeg mig noget og får jeg det, ja så er jeg lykkelig og har fred i sindet. Og det jeg ønsker mig, skal gerne gøre mig smukkere, gladere og især livet sjovere.
For græsset er ikke grønnere på den anden side, den er faktisk temmelig frodig her. Men for pokker hvor ville det være sjovt at slå det græs på en minitraktor istedet for en skub-og-riv-op-bagefter maskine.