Eat my Shorts

Tekstfragmenter til skrivebordsskuffen

Der er kommet en 2. generation bloggere – har I lagt mærke til det? Jeg sidder og øffer i mit hjørne og føler mig gammel.

1. generationsbloggere falder stadig på røven over teknologien og bruger krudt på at debattere klassificeringer og udviklingsmuligheder. Der er en tendens til et lettere ideologisk forhold til internettet, maskinerne og blogmediet og genereationen er præget af at have være tvunget til at udvikle og fremmane de brugervenlige funktionaliteter selv, hvorfor der er en kausal sammenhæng mellem blogcredability og nørdedhed, ligesom antallet af år hinter en hvis seriøsitet. 1. generationsbloggere ligger som regel på wordpress og andre open sourceprogrammer, overholder et par uskrevne regler som linkning, har et tweaket interface og integrerer til andre open source programmer som del.icio.us, flickr etc. (forstår du dette bør du overveje om ikke du tilhører 1. generation). Nøgleord: seriøsitet, udvikling, individualisme og idealisme.
Forslag til 1. generationsbloggere: hende.dk, Dalger, /many, Oschlak, Webmercial, Kammeret – sæt selv flere på.

2. generationsbloggerne er kommet til efter de værste børnebloggersygdomme var overstået – de overtager mediet med samme selvfølgelighed, som da de gik fra gameboy til X-box. Denne generation tager bloggermediet og klasker det ind som en komfort og en mulighed blandt mange i deres privatliv, skriver uden blokeringer og synes 1. generation er kedelig og gammeldags. 2. generation hælder til smartlog, blogger og andre gratisservices, hvor man blog skal oprette en profil og lade den kælne stemme glide. Hvorfor gøre det svært når det kan være nemt? Fokus er netværk og gadedrengementalitet og credit scores på ca. samme måde som IRL. Lækkert hår og masser af intime detaljer. Nøgleord: nemhed, netværk, socialitet og intimitet.
Forslag til 2. generationsbloggere: singleton, Sille, Kapster – sæt selv flere på

Selv tilhører jeg den 1. generation men kan godt være lidt misundelig over den selvfølgelighed 2. generation udviser – det giver frirum til at udvikle noget andet og lige så relevant. Men, det er ikke for at sætte nogle i båse, det er bare en egen lille privatobservation.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *