by Yong Sun
Mit mindstebarn, mit kærlighedsunge ligger med 1½ ny fortand og sover i min seng. Heldigvis vil han stadig gerne sove ved siden af sin mor, selvom jeg ikke længere må kysse ham på kinden hele tiden. Han vokser min søn og bliver en anelse hulbrystet som sin far. En mager hund er han, men han gør mig stadig forbandet blød og jeg gemmer et billede i mit hjerte fra dengang, han var en lille baby med et stort hoved og runde arme. Jeg vil bare sige med denne post, at det er ikke ubetinget lykken at se sine børn vokse til. De må gerne fryse i tid og sted nu.
Jeg ville gerne have haft flere børn – hey, er der en derude i verden, der vil sætte et barn i verden med sådan en som mig?