
Så meget mere end al den vrede, så meget mere end al den sorg. Mine tårer er blevet til snebolde, til hårde kugler dyppet i vand, så de slår ekstra hårdt en frostklar dag. Min sorg er en mavepine, der vækker ængstelse om bylder og svulster og muligvis en tumor i arv.
Giv mig blødgørende ord, der former en fløjlspude hvor min trætte krop kan hvile, giv mig sang i ørerne som skønne ørerpropper der forhindre realiteten i at nå mig. Giv mig glæden ved margener og ordoptælling og metaforer – der kan marinere et liv, der er flosset i kanten.
Giv mig billeder på nethinden så skønne at de kan deles, som et glitrende snapshot af lykke og sepiatoner altid med latter. Lad det forme sig i skyerne fortællingen om alt, lad mig efterlade en arv af blade i vinden.