Sig mig er det mig der læser galt men er der ikke poppet usædvanligt mange mærkelige blogs der allesammen har travlt med at skrive om taliban og nøgne kvinder?
Hvad pokker sker der? (fri mig nu for alle de kommentarer gode gud om muhammedanernes svøbe – kommer de alligevel så holder jeg op med at tro på dig og konverterer til Allah)
Jaja, jeg ved godt at der kan råbes tudefjæs – men ærlig talt jeg er slet ikke færdig med sommeren.
Alt det ævl om hvor yyyyndig Danmark er fordi der er 4 årstider er noget ævl – der er to årstide – den lyse og den mørke. Den lyse er halvlun (varm bliver den sjældent), luftig og fyldt med summen i de blege nætter med grillugt og løftet om hed sex. Den mørke er grå, regnfuld, kold og lammende – men lugten af våd uld, semidepressioner og overvægt.
Den lyse holder i bedste fald 2½ måned, men mørke 9-10 måneder. 1-0 til den mørke periode.
Jeg kunne seriøst godt tænke mig at bo et sted med en varm årstid året rundt – for det første ville det gøre livet nemmere for min garderobe – ikke noget med at fedte rundt med sæsonpræget sko og tøj (jeg har endnu ikke pakket mit vintertøj ud), dels var der ikke så mange bekymringer om ens ungers tøj nu vitterligt er vandtæt – varmt nok og om hvordan vejret bliver i morgen. Det ville simpelthen være en tankestreng jeg kunne eliminere i mit liv.
Endeligt synes jeg seriøst det er langt sjovere at købe sandaler i stedet for forede vinterstøvler. Måske det hele hænger sammen med jeg ligner en mummitrold om vinteren?
i form af en transformeret kæreste godt arrivere. Scenen er tom og lyset slukket og jeg savner én, der løfter mig op i sine arme og får mig til at glemme verdens trængsler i et lillebitte nu. Èn der godt gider drømme med i bare to sekunder og som for et kort øjelbik sætter mig op på en piedestal og griber mig igen, når jeg uværligt falder ned af den.
Jeg savner ét af de øjeblikke, I ved – glimtet af kærlighed og lykke. Goddam hvor jeg hader mørke, regn og skænderier der opstår, fordi man savner et kram.
I dag er jeg overhovedet slet ikke bare den mindste smule lykkelig – men hvem siger også jeg skal være det. Efterårets mørke er begyndt at krybe ind i mit hjem og jeg er nær sammenbruddets rand. Jeg kan ikke klare danske vintre – det giver mig myrekryb og mørkedepressioner, der gør mig fed, doven og ugidelig.
Jeg gider ikke pisse territorium af, jeg orker ikke at forklare nogen, hvorfor jeg synes mine beslutninger er fornuftige. Jeg savner tillid, empowerment og anerkendelse. Konstruktiv feed back og bare en anelse åbenhed – jeg er ved at blive paranoid af alle disse lukkede forretningsgange. Hvis nogen har for 10 kr. overskud, så aftager jeg gerne!
Så nu er Båt aka Naomi aka Stalin blevet transformeret til en mand. Vi overvejer om vi kan kalde den en transvesititkat.
Kattene får nu endnu et navneskift til noget mere kønsløst, da Båt står for at få klippet nosserne og Dyt æggestokkene – hvad med Early Grey og Black Tea? Passer det ikke meget godt til kønsforvirrede opererede katte?
Magtens ulidelige indbyggede natur handler om at trangen til egen berigelse begynder umærkeligt at veje tungere end træffe de korrekte valg. Vi har alle været svage og befundet os i en situation, hvor valget blev truffet udfra egen vindings skyld.
Politikere er et særligt udsat folkefærd og til tider kan det set udefra virke aldeles uforståeligt, at de åbenbart er så angste for sige sandheden – ærlig talt Fischer-Boel hvor svært kan det være at sige:
Jo, min mand er partner i en virksomhed – det afvikler han hurtigst muligt!
Jo, jeg modtager EU støtte – det udreder jeg hurtigt muligt uden at blande min egen advokat ind i konklusionerne!
Jo, jeg har aktier i Danisco. Dem sælger jeg selvfølgeligt hurtigst muligt!
Et eller andet sted i min lallende naivitet ville jeg mene, at så svært kan det ikke være. Jeg mener, der er jo ikke noget fordækt over at have sine penge investeret eller eje mammon. Så hvorfor sker det andet? Hyldes man ind i en sfære af uvirkelig fornemmelse for begrebet fakta? Lader man sig påvirke af mulighederne?
Et aller andet sted nægter jeg at tro på at vores politikere er dårlige mennesker, men hvor er det så filmen knækker? Måske magtens sfære har den indbyggede selvjustits i sig at du på et tidspunkt træder ind i en anden realitet, der i sidste ende fælder din position? Men jeg tror desværre, det blot er min egen trang til at sikre en hvis retfærdighed og at det i bund og grund handler om at mele sin egen kage og helst ikke blive opdaget.
Magt i sig selv er et middel til at opnå – et eller andet og vi besidder den alle i en eller anden henseende. Jeg vil foreslå at alle politikere gennemfår et kursus i etik og forvaltning – så de ikke lader sig overrumple af den transformation, magten har på deres virkelighedsbillede.
Så er min sindssyge blogroll blevet frisket op – døde links er fjernet, sider der ikke længere havde blogs tilknyttet væk (uanset hvor meget jeg elskede siden) samt blogs der ikke havde postet siden 2003 – jeg anser dem for gone.
De fleste der havde lavet posts i 2004 overlevede denne omgang med mindre det var blogs der udelukkende bestod af få “test”-indlæg fra før april.
Ak ja, det var de 4 timer!
…at le blandt folk der holder af mig
…at føle forelskelsens ulidelige sus i hjertet
…at en kryber ind under min hud fordi vedkommende er nysgerrig
…duften af en nyfødt baby, der får mit hjerte til at smelte
…mystikken i en ny opdagelse
…det usikre moment i intimitetens første møde
…fornemmelsen af en nyistandsat lejlighed
…duften af brun sæbe og ajax
…at føle mig tryg
…at have mere tid med min elskede, hvor vi ikke skal så forbandet meget eller se så forbandet mange andre.
er jeg jo som bekendt anal tilhænger af, men i år bliver julen en sparejul. Underskuddet har hobet sig op, så det gælder om at være kreativ for små penge – jeg må snart sætte det ind i en projektplan, så jeg ikke rendes over ende af pakkekalender og julegaver. Ungerne skal bl.a. have nyt vinterfesttøj – de kan vel ikke rende rundt i sommerhjole om juletræet – så frem med symaskine og brodertråd.
Køkkenet skal ryddes op – der er seriøst for meget lort pakket ind i det rum. Jeg skal have styr på mine 1000 projekter – det kan ikke blive ved med at gå – der ligger for meget og roder.
ting, der er røget ud:
phd-projekt
dokumentarfilm
ting, der er sat på stand-by på ubegrænset tid:
refugie
renovering af lejlighed
ting, der skal ordnes i de næste par år:
udmugning af hengemte ting
afvikling af bestyrelsespost og indvikling i en anden bestyrelse
udvikling af hjemmeside
ting, der seriøst skal rykkes ved nu:
opstart af bekendts virksomhed
juleforberedelser
økonomi
supplere ungernes vintergarderobe
ting, jeg helst ikke må:
få nye projekter ind af døren
tabe flere penge på filantropiske ting
sige ja til yde min arbejdskraft gratis (alt for ofte)
blive syg
med to vabler på størrelse med 20 kroners mønter på svangen. Vabler der er ildrøde og vædskende, der får mig til at tænke på hvordan jeg nogensinde får sko på i morgen inden jeg går på arbejde. Alt dette blot fordi man ville være en god mor og stå på rulleskøjter med ungerne.
Resultatet var ingen dans til familiefesten og en humpende bandende kvinde i dag, hvor vi fejrede min smukke datters fødselsdag. Hun bliver 12 og er nu lige så høj som mig men bruger to numre større sko. Alle var matte i sokkerne, men vi fik spist en godt brunch, lagkage, boller og chokolade samt risengrød til aftensmad, præcst som hun ønskede. Desværre havde vi ikke kræfter til sjov og ballade men på fredag vælter 12 store piger ind af døren til pizza, film og overnatning, så mon ikke hun får sin morskab den dag – trøster den ringe mor sig med af dårlig samvittighed.
Jeg har skrevet det gør og gentager det gerne igen – hun behøver ikke blive ældre nu, tiden må gerne stå stille bare for en kort tid, så jeg kan nå at nyde hende i tide.
Min datter synes at være gjort af et helt andet stof end sin mor, hun er i en alder, hvor døden er gået op for hende som en realitet og det gør hende trist og derved gør det hendes mor trist. For pokker hvor ville jeg skære min højre arm af for at fri hende fra sorger i denne verden.
Min elskede Elisabeth – tillykke med de 12 år.