Jeg deltog for første gang i aften i et nyt netværk om arbejdsglæde og forandringsledelse, takket være Alexander og det var rent faktisk rigtig rigtig godt. Nu sidder jeg med en masse inspiration og overvejer, hvordan jeg kan bruge det videre i mit arbejdsliv. Tak til et bundt spændende mennesker.

Nu skal jeg forberede et oplæg om kernekompetencer.

Jeg vil gerne unde andre at kunne deltage i så givtige ting – nu mangler jeg kun at døgnet har 26 timer.

Som den rene bybo jeg er, har jeg en grim betongård. Men hvert år angriber vi den med bonderomantik og en svag fornemmelse af jord under neglene. Så nu er potterne sat ud for i år og der er sået timian og lavendel. I næste uge skal der hentes plantekasser og så skal tomater, majs og persille såes i de dertilindrettede plantesække.

Planteskolerne lever højt af byboernes inkarnerede kamp for at være bare lidt landlige – selv nyder jeg grillafterne i min beskidte baggård og vedkender mig en fuldstændig absurd trang til at skabe en have midt på en stenbro. Vi er godt tossede.

Jeg har fået en gmail konto: gullach@gmail.com

Jeg kan identificere mig med Bart Simpson – han er gul – jeg er gul, han har en rund lille røv – jeg har en rund lille røv, han har en syg humor – jeg har en syg humor, han spiser absurd – jeg spiser absurd – og sådan kunne jeg fortsætte!

Så nu pryder han min weblog – enjoy.

Som rent tidsfordriv fand jeg ud af der findes:

et band, der hedder Eat my Shorts, faktisk er der flere af dem

en artikel der hedder Eat my Shorts om bomuldsædende bakterier

en .com der hedder Eat my shorts, der er ren porno

en snack der hedder Eat my shorts inspireret af The Simpsons

en poster, der hedder Eat my Shorts, med Bart Simpson

en kortfilm, der hedder Eat my Shorts, hvor første del kan hentes på nettet

en goggleforklaring på Eat my Shorts – øhhh

et teaterprogram kaldet Eat my Shorts, bestående af en række teaterstykker

Jeg tror, jeg må finde mig et nyt navn….

Jeg sidder her med dårlig mave af en ganske anden årsag – pokkers natur og burde ligge i min seng og ynke mig selv over mit svagelige helbred. Men morgenens nyhedshunger skabte dette indlæg.

Hende havde én kanin der hed Junior. Many har en biologilæreruddannelse og et realistisk sind. Og så kolliderede meningerne – grundlæggende mellem de som kondolerede og den som pelsede.

Når man blogger et indlæg, så har man valgt at dele sine oplevelser med nettet og derved åbnet op for andres meninger. Det forunderlige ved bloggens kommentarstreng er at det samme ofte udvikler sig. Først kommer de som læser bloggen udfra sympati og siger ofte ”vi forstår dig” (og det er for så vidt ganske logisk). Så kommer de som absolut er uenige og endeligt kommer den personlige fnidder.

Jeg er så indbildsk at tro, at det var mig der blev kaldt hyklerisk af den kære Ole selvom det måske slet ikke er det han mener (men det satte gang i dette indlæg, så Ole jeg tager dig til indtægt for en mening, du måske ikke mente sådan) – eller noget nær hyklerisk, fordi jeg satte mig mellem to stole. For hvor forunderligt det kan lyde for nogle, så kan jeg sympatisere med begge ”grupper”. Se min far var biologi- og geografilærer og stod ikke ulig many ofte på øretævernes holdeplads, hvorimod min mor var en ubehjælpelig romantiker, der slæbte ethvert herreløst dyr hjem og gav dem al sin kærlighed. At de begge indevordes havde store modsatrettede følelser indbygget, gjorde det ikke nemmere, Min far var katolik men skrev ikke destro mindre en lærebog om evolution og min mor var romantiker men gav aldrig mit far et kys.

Men for at vende tilbage til kæledyrene! Nogle vælger at sige at et dyr er et dyr og man derfor ikke kan eller bør personificere det i en menneskelig kontekst. Andre kan ikke lade være med at personificere det og knytter endsige meget tætte personlige følelser til dyret. Jeg selv tudede mine øjne ud hver gang et af mine kæledyr døde og sørgede i længere tid over tabet – om det var ud fra egoistiske årsager, skal jeg ikke sige, men det hindrede mig ikke i at anskaffe nye over tid.

Og ja, jeg kan sympatisere med begge dele, for hvad enten man har valgt det ene eller det andet ståsted, så kan jeg sympatisere med sorgen over tabet – ikke fordi det er mit tab, men fordi det er en menneskelig følelse der er reel. Samtidig kan jeg også sympatisere med den kradse realistiske snusfornuft, der slet ikke kan følge koret af kondolencer. Det der ærgrer mig er, at der af nogle sættes et krav til, at ens holdninger skal tage parti for personer – for ikke at få sat prædikatet hyklerisk på mig. Hvis det er så, ja så er jeg gudfadermig hyklerisk – hyklerisk nok til at indbilde mig, at det behøver man ikke, hvis man blot tænker sig en lille smule om.

At hende havde en kanin, der hed junior der blev begravet under et blommetræ – er en ganske enkel handling, der er ganske enkelt forståelig og følelsesmæssigt appellerer den til de fleste.

At many vælger at perspektivere det forunderlige i at vi har personificeret dyr er mere kompliceret – meget modigt i mine øjne og absolut ikke forståeligt for mange.

At jeg vælger at kunne forstå og forholde mig til begge dele – er ganske forunderligt situationen i denne sag og hyklerisk for Ole. Men jeg kunne tage fejl.

Bortset fra det så vil jeg da lige nævne eksemplet på bloggings magt, for aldrig har en lille kanin fået så mange kondolencer – jeg tror end ikke Dronningens gravhund opnåede den ære.

Kan et design ændre den måde man skriver på? Jeg er lige ved at tro det, for efter implementeringen, har jeg udelukkende skrevet korte “pladder”indlæg. Hvis det er så, er der så nogen der kunne designe en template til mig, der mindsker stavefejl?

Jeg har nu opdateret min blogroll, så alle de “døde” links er forsvundet. Grundet successen med smartlog, blogroller jeg fra nu af kun de nye blogs, der har postet mindst tre indlæg. Det er simpelthent for kedeligt, at skulle fjerne alle de, der ikke rigtig gad alligevel.

Gud ved om man kan få nye bloggere til at underskrive en fortrolighedserklæring om, de vil blogge i mindst ½ år, før de nedlægger den igen. Det sparer mig for mange kliks

1. Grab the nearest book.

2. Open the book to page 23.

3. Find the fifth sentence.

4. Post the text of the sentence in your journal along with these instructions.

“En del af den forvirring og fejlfortolkning, der ofte opstår i kølvandet på ny ernæringsviden, kunne undgås, hvis der var lidts tørre kendskab til forskellen mellem videnskabelige fakta og personlige meninger/teorier.”

Forstå din vægt – og hvad den betyder for dit liv og din sundhed, Gitte Klausen

Den skal læses i arbejdssammenhæng.

Min veninde Annette i Barcelona har fødselsdag og jeg savner hende. Så der skal lyde et offentligt tillykke herfra og så håber jeg snart at høre fra dig – jeg kan ikke få fat i dig.