Archive

Kunst

Langsomt langsomt, som erkendelsen af min sande race er jeg ved at få fodfæste i min kreative forvirring. Langsomt langsomt er hypersensitive, mit langvarige selvdøde projekt ved at tage form. Langsomt langsomt vil ord, lyd og billeder forvitre på den side, som mit sløve sind og skildpaddeagtige væsen. Jeg vil ikke bede om tilgivelse, snarere henrettelse.

vil jeg også være kunstner som Christine Hill – hvad siger du, skal man have talent? Nå ikke…men kunne jeg så ikke bare arve hendes evne til at dekorere sin lejlighed med cool vintage office equipment?

Jeg er elendig til indretning – mit hjem ligner stadig en studenterhybel og intet passer rigtigt sammen. På et eller andet tidspunkt må jeg opgive at forsøge at ligne en udgave af Bo Bedre, men på den anden side – når jeg ikke engang kan få t-shirt og bukser til at passe sammen, hvordan skulle jeg så få et helt hjem til at hænge sammen?

EMS går i skarp sommertræning – hun skal ud og finde STIL et eller andet sted. Måske den findes i den nærmeste Paradis is?

Når livet er angsfyldt og hæmmet
blir’ sindet så stille og grimt,
at alt der er smukt bliver fremmed
og mødet uendeligt slemt.

Så spærrer vi udsyn og hjerte
og kalder det dansk politik,
forfremmer den gnavende smerte
til sandhed og rigtig logik.

Et land, der er småt befolket
kan lukke for alt der er nyt,
det små bliver storladent tolket
mens vi reelt bliver snydt.

Forfattet af undertegnede til minde om Inger Christensen og hendes samfundsrevsende poesi.