Jeg er tilbage fra Berlin – det var pissekoldt og superhårdt arbejde, min hals er øm af for mange cigaretter og poserne under øjnene vidner om for få timer søvn og for lidt vand og mad – men hvor var det VIDUNDERLIGT. At fremvise hvad man har knoklet med i lang tid er en forløsning, at andre kan forholde sig til det – relatere til det og faktisk lide det er en gave. Jeg har emotioner at fortælle – ikke nødvendigvis logiske og forståelige – men når de går i samspænd med andre, så kan det ikke blive større.
Nu skal jeg sove og redigere og samle sammen. Der var meget læring og ting kan kun blive bedre. Nye projekter er på vej og så skal jeg vist lige have styr på basale ting som …. livet.

Mange gode ting er sket for mig på det sidste og jeg er i den absolutte priviligerede situation for tiden at arbejde udelukkende med udviklende kreative projekter. Det er så stimulerende og stort for mig at jeg til tider glemmer, jeg er gået lidt i stykker og ganske enkelt ikke kan det samme som før. I perioder kan jeg næsten det samme og glæden, spændingen og tilfredsheden er det samme, men mine grænser nås hurtigere og jeg bliver ganske enkelt fysisk træt meget før.

Jeg er først ved at lære at lytte til min krop – at acceptere den er handicappet fordi dens naturlige evne til at sige til og fra blev ødelagt for længe siden og derfor gang på gang udsættes for grænseoverskridende handling – mest fra mig selv. Ting som er basalt set gode for mig, får en rigtig dårlig effekt på mig, når jeg presser mig til at yde – mere og mere. Derfor er jeg på en streng livsdiæt – jeg kan ikke overspise af livets tilbud længere – jeg kan kun beskæftige mig med det som er absolut nødvendigt for mig.

Endeligt skal jeg lære at kærligheden ikke altid vil mig det gode, at de mennesker jeg har valgt i livet ikke altid vil mig det gode – det er rigtigt svært for et hjertemenneske som mig at acceptere, men i bund og grund skal mit hjerte bare blive hjemme hos mig selv istedet for at bløde for alle mulige andre. Først da kan jeg i virkeligheden være det jeg skal være i dette liv.

Jeg må indrømme jeg er en shopaholic. Ikke at jeg konstant overkøber, men mere jeg får en slags kortvarige interesser og så køber jeg ALT, der hører til for så at miste interessen igen. Det betyder jeg har make up til en hel skønhedssalon, tøj tog sko til en mindre hær, hæklenåle i alle størrelser, kagedekorationsudstyr der er en konditor værdig og køkkenudstyr til en mindre industrikøkken.

Jeg ved ikke hvad der sker, men jeg tror jeg kan lide processen med at planlægge og indkøbe og lære det nye. Når så der reelt skal produceres, så går glansen af Sct. Gertrud.

Så jeg bliver lige nødt til at specificere mit kyskhedsløfte udi shoppingens lyksaligheder, for naturligvis faldt jeg i, mens jeg var i USA – dog slet ikke i den grad jeg normalt ville falde i, men et par sko, en foundation, en øjenskygge og 2 kjoler kom med hjem – hvilket er latterligt, for jeg kunne knapt presse mine kjoler ind i skabet og jeg bruger så sjældent makeup. Så i weekenden skal der ryddes ud i tøj- og skoskabet, og der skal sælges eller byttes.

Jeg må ikke købe flere rejser – jeg skal til Berlin og Stockholm i foråret og Egypten til vinter – det må være NOK. Slut prut finale.
Jeg må ikke købe nye kufferter – de gamle jeg har skal slides op.
Jeg må ikke købe mere tøj, sko og makeup – SLUT.

I was five and he was six
We rode on horses made of sticks
He wore black and I wore white
He would always win the fight

Bang bang, I hit the ground
Bang bang, that awful sound
Bang bang, my baby shot me down.

Seasons came and changed the time
When I grew up, I called him mine
He would always laugh and say
“Remember when we used to play?”

Bang bang, I shot you down
Bang bang, you hit the ground
Bang bang, that awful sound
Bang bang, I used to shoot you down.

Music played and people sang
Just for me the church bells rang.

Now he’s gone, I don’t know why
And ’till this day, sometimes I cry
He didn’t even say goodbye
He didn’t take the time to lie.

Bang bang, he shot me down
Bang bang, I hit the ground
Bang bang, that awful sound
Bang bang, my baby shot me down

2011 var bare ikke året hvor jeg skulle skrive på min blog – ikke at jeg ikke gerne vil, men døgnet har kun en begrænset mængde tid og bloggen kom ikke i første række. Det vil den ikke gøre før jeg har afsluttet det famøse projekt, der hedder lederuddannelse og når det er færdigt til sommeren 2012, så skal jeg den ondehylme ikke uddannes i et godt stykke tid.

I det små er jeg ved at redesigne, men det er i det små og hele ens onlineeksistens er som pandoras æske – der springer en ny æske op hele tiden og udløser endeløs arbejdsindsats. Men lad os nu se om ikke efteråret 2012 kan bringe lidt tid og afklring på dette – indtil da ønsker EMS alle et godt liv og bloggen forbliver åben, men ikke aktiv.

Jeg er ganske enkelt gået hen og blevet småfed igen – ingen undskyldinger – jeg har spist for meget og trænet for lidt. Tid er der aldrig nok af men stadigvæk – så nu skal træningen ind i faste rammer igen og jeg skal finde et godt skema for sommer og efterår.

Sensommeren bliver nem for krapylerne er hos deres respektive andre forældre, men det skal fungere også når sommeren er overstået. Målet er 5 dage med træning om ugen – det behøver ikke tage så lang tid 1-2 timer pr. gang.

Sixpack – here I come.

Grit har givet mit en award og med dem følger der altid et meme. Jeg ved ikke rigtigt om jeg kan lide den slags ting, jeg takker for tanken, men i bund og grund sætter den rammen for hvad jeg skal skrive og man skal så klappe videre på andres ryg.

Jeg vælger at svare, men giver den ikke videre. Der er bloggere nok der skal få den og jeg har forlængst opgivet at værdisætte andres blog.

7 underlige ting om mig:

1. jeg aner ikke hvad jeg skal gøre til en reception
2. jeg ved stadig ikke hvilket tøj, der klæder mig
3. jeg staver ad helvede til men arbejder med kommunikation
4. jeg kan godt lide kalles kaviar
5. jeg kan spise 14 flødeboller før jeg får kvalme
6. jeg kaster som en tøs, men bøvser som en fyr
7. jeg tror på at vores børn kommer til at opleve at skulle kæmpe om knappe naturressourcer som f.eks. rent vand.

Jeg har fået en ny last – jeg har opdaget Bonita – og hun laver smykker lige efter mit hjerte og hoved. Hun er supersød og jeg er vild med de ting, der inspirerer hende. Til mit bryllup bar jeg hendes ørenringe og nu har jeg købt en halskæde der matcher og en der ikke matcher.

Ganske vist har hun yderst rimelige priser, men jeg tror, jeg bliver ruineret.