Jeg tager dig aldrig mere for givet,

for døden er ikke en undskyldning for angst.

Jeg frygter, jeg ikke længere har et ansigt, du synes at holde af,

at jeg ikke kan opretholde ideen om, at jeg er et anstændigt menneske.

Anstændighed er ikke upolitisk eller upoleret, 

det er en ramme, defineret til at sikre, at du kan tale til mig,

mens jeg ikke bør sige ord som “røvhul”.

Jeg er et oprejst væsen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *